Hold telefonen lodret
for at opnå den bedste brugeroplevelse 🙂

Hvad vi drømmer om.

Aarhus C

Vi leder efter en to- eller treværelses lejlighed på omkring 70 kvm. med en charmerende beliggenhed indenfor Ringgaden.

9.000 kr. mdr.

Vores budget for den månedlige udgift til husleje er omkring 9.500 kr. inklusiv vand, varme og el.

Sommeren 2019

Ideelt er vores drømmelejlighed med overtagelse fra december 2019. Vi er dog fleksible, så hvis udlejer har andre ønsker finder vi helt sikkert ud af det.

Vi startede vores Aarhus eventyr sammen for godt 5 år siden, hvor vi landede i Viby j – som for to koldingensere føltes som midtbyen. Med tiden har vi dog forelsket os ydereligere i Aarhus C og har nu et stort ønske om at have byens liv lige udenfor hoveddøren.

Vi er rolige og fleksible lejere med hænderne skruet rigtigt på og vi er ikke blege for at hjælpe til med havearbejde, istandsættelse og lignende, hvis behovet skulle opstå. Derudover vil vi også gerne bidrage til det sociale fællesskab i ejendommen. Vigtigst af alt håber vi på at finde en charmerende lejlighed med en skøn beliggenhed.

Jeg arbejder til daglig med webudvikling ved Design Concern A/S.

Ved siden af arbejdet løber jeg i omegnen af 100 km. om ugen – de fleste kilometer bliver løbet sammen med løbefælleskabet Runaar – ofte med et halv- eller helmarathon i pipeline.

Jeg vil gerne flytte ind til byen, da jeg ønsker at komme tættere på Runaar og muligheden for at tage en tur på Street Food eller Mikkeller efter en god løbetur med mine løbekammerater.

Jeg hedder Maria og arbejder til daglig som revisor hos Redmark i Aarhus.

Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg mange timer i stalden, hvor jeg rider en skøn hest ude i Højbjerg.

Jeg elsker at bo i Aarhus og har en drøm om at flytte ind til byen, hvor cafelivet er lige udenfor døren og hvor man rigtig kan mærke, at man bor i smilets by.

Vi har en lille hund (cocker spaniel) på 5 år. Vi ved godt, at det ikke er de fleste udlejeres drømmescenarie, at have lejere med hund. Dette er den primære årsag til at vi har lavet denne hjemmeside, således vi kan forklare lidt om, hvordan vi har hund.

Walder er en glad lille hund, der altid logrer med halen. Han har cirka 1,5 års erfaring som kontorhund, og er derudover en trofast hjælper når Maria er i stalden samt følgesvend på Rickis kortere løbeture. Med andre ord bliver han aktiveret meget uden for hjemmet og bruger derfor de fleste hjemmetimer i sin kurv. Han er en stille hund i den forstand, at han ikke gør, faktisk er han glad i alle døgnets 24 timer og er en rigtig nem hund som har vundet mange hjerter på kontorene rundt omkring. Han vil altid gerne hilse på nye mennesker og er god med børn – såfremt der er et nabofællesskab vil Walder være perfekt som underholder for børnene, hvor han kan vise diverse “partytricks”  😉